Væskebehov
Væskeomsætningen varierer betydeligt både fra dag til dag og personer imellem og er blandt andet afhængig af fysisk aktivitet og klimatiske forhold. Under normale omstændigheder, dvs. hos raske voksne i et tempereret klima (som det danske) og med moderat fysisk aktivitet, har kroppen en væskeomsætning på 2-2 ½ liter, jf. tabel 1. Hvis man sveder på grund af varme eller fysisk aktivitet, har diarré eller kaster op, har man brug for mere væske.
Væsketab:
| Via lungerne | Ca. 300 ml |
| Via huden | Ca. 500 ml |
| Via tarmen med afføringen | 100-150 ml |
| Via nyrerne med urinen | 1000-1500 ml |
| I alt | 2000-2500 ml |
Væsketilførsel:
| Metabolisk væske (forbrændingsvand) | Ca. 300 ml |
| Væske i føden | 700-1000 ml |
| Drikkevarer | 1000-1500 ml |
| I alt | 2000-2500 ml |
Udregning af væskebehov
De basale behov for væske og elektrolytter afhænger først og fremmest af legemets overflade og af stofskiftet. Da det er ubekvemt at udregne eller anslå legemsoverflade pr. m2 anvendes i praksis oftest væskeomsætningen i relation til kropsvægten eller til den totale energiindtagelse.
Væskebehovet kan også bestemmes ud fra skøn over de fysiologiske tab fra diurese, afføring, lunger, sved og perspiratio (se nedenfor).
Den totale væskeomsætning skønnes til 30-40 ml pr. kg legemsvægt pr. døgn eller 0,25 ml pr. kJ indtaget energi pr. døgn. En generel regel for væskebehov pr. time ud fra kropsvægten er følgende:
- For de første 10 kg gives 4 ml pr. kg legemsvægt
- For de næste 10 kg gives 2 ml pr. kg legemsvægt
- Herefter gives 1 ml pr. kg legemsvægt
Den totale væskeomsætning udregnet for en person på 70 kg
Væske pr. døgn: 70 kg x 30-40 ml pr. kg = 2100-2800 ml
Eller
Væske pr. time: (10 x 4) + (10 x 2) + (1 x 50) = 110 ml pr. time (svarende til 2600 ml pr. døgn )
Væsketab via lungerne og luftveje (fordampning) skønnes til ca. 0,03 ml pr. kJ. Tabet øges ved hyperventilation, ved fysisk aktivitet og ved feber. Under normal respiration modsvares fordampning fra lungerne af forbrændingsvandet fra føden.
Væsketab via huden sker dels ved diffusion gennem hudcellerne (fordampning), dels via svedsekretion. Væsketabet ved diffusion kan øges betragteligt ved brandsår, hvor hudens overflade brydes og væske lettere kan diffundere. Svedproduktionen øges betragteligt i varmt klima, ved fysisk aktivitet og ved feber (anslået til ca. 20% øget tab pr. grad over 37°C). Under normale omstændigheder skønnes det samlede væsketab via huden til ca. 0,07 ml pr. kJ.
Ofte bruges betegnelsen perspiratio, der inddeles i:
- Perspiratio insensibilis (det usynlige væsketab), der udgøres af fordampning fra lunger, luftveje og hud som tilsammen kan anslås til 10 ml pr. kg legemsvægt pr. døgn. Dette væsketab er vand uden elektrolytter. Udelades tilførsel af forbrændingsvand fra væskeregnskabet anslås perspiratio insensibilis til 6 ml pr. kg.
- Perspiratio sensibilis, der udgøres af væsketab fra svedproduktion. Herved tabes både vand og i beskedent omfang elektrolytter, med mindre der er tale om voldsom svedsekretion, hvor tabet af elektrolytter kan blive betragteligt.
- Væsketab fra mave-tarmkanalen svarer under normale omstændigheder til 100-150 ml via afføringen, idet der sker en betydelig reabsorption af væske i tarmen. Væsketabet øges betydeligt ved diarré, ved opkastning og ved fistler i tarmen.
- Væsketab via nyrerne (diurese) svarer under normale omstændigheder til 1000-1500 ml urin. Dette væsketab modsvares groft sagt af væskeindtagelsen fra drikkevarer.
Nyrernes funktion er at udskille kroppens affaldsprodukter, primært urinstof og elektrolytter. En normal nyre kan koncentrere affaldsstofferne i urinen svarende til ca. 1200 mosmol pr. kg. En gennemsnits vestlig kost anslås til at indeholde ca. 650 mosmol pr. kg, hvilket medfører, at ca. 500 ml urin vil være tilstrækkeligt til affaldsudskillelsen (obligatorisk væske). De fleste har dog en langt større urinudskillelse (fri væske).
Akut syge og nyopererede vil have behov for en noget større diurese, typisk mindst 1 ml pr. kg legemsvægt pr. døgn (ca. 24 ml pr. kg pr. døgn) i tilstræbt diurese. For en person på 70 kg svarer det til ca. 1700 ml urin i døgnet.
Metabolisk væske (forbrændingsvand) fremkommer ved omsætning af de energigivende næringsstoffer, og betegnes også oxidationsvand. Forbrændingsvandet svarer til ca. 0,03 ml pr. kJ og modsvares under normale omstændigheder af væsketabet via lungerne, jf. tabel 2. Metabolisk væske kan også udregnes fra de energigivende næringsstoffer svarende til:
- 0,55 ml pr. gram kulhydrat
- 0,41 ml pr. gram protein
- 1,07 ml pr. gram fedt
I stedet for at anføre forbrændingsvandet som et særskilt punkt på væskeregnskabet, kan man vælge blot at fratrække denne vandmængde fra perspiratio insensibilis, som da udgør 6 ml pr kg legemsvægt.
Væskeindtagelse fra maden skønnes under normale omstændigheder til ca. 0,08 ml pr. kJ og inkluderer al indtagelse per os, eksklusive drikkevarer.
Drikkevarer defineres som væske, der drikkes af glas, kop, krus og flasker, svarende til vand, mælk, kaffe, te, sodavand, saft, juice og alkohol. Ligeledes foreslås, at drikkeyoghurt, drikkekoldskål, energi- og proteintilskud og drikkebouillon (tynd suppe uden fyld) henregnes under drikkevarer.
Flydende fødevarer, der spises med ske, for eksempel syrnede mælkeprodukter, koldskål og supper med konsistens og fyld henregnes under madvarer.
Kaffe, te og vandige alkoholiske drikke (øl og vin) inden for genstandsgrænserne kan godt tælle med i væskeregnskabet, da effekten på hydreringsstatus er beskeden.
| Total væskeomsætning | 0,25 ml x 9000 kJ | 2250 ml |
Udskilles
| Via lunger | 0,03 ml x 9000 kJ | 270 ml |
| Via hud (fordampning og sved) | 0,07 ml x 9000 kJ | 630 ml |
| Fæces | anslået | 150 ml |
| Urin | 1200 ml |
Tilføres
| Forbrændingsvand | 0,03 ml x 9000 kJ | 270 ml |
| Fra fast føde | 0,08 ml x 9000 kJ | 720 ml |
| Drikkevarer | 1260 ml |
Børn
Børn har pr. kg legemsvægt et væsentligt højere behov end voksne, men udregnet pr. m2 legemsoverflade udjævnes forskellene.
Væskebehovet kan udtrykkes enten i relation til kropsvægten svarende til ca. 65 ml pr. kg for 3-årige faldende til ca. 40 ml pr. kg for 15-årige eller i relation til energiindtagelsen svarende til ca. 0,25ml pr. kJ for 4-11-årige.
Ældre
Ældre har nedsat evne til at koncentrere urinen og har derfor et større behov for obligatorisk væske. Mange ældre har desuden en svækket tørst, og sammen med hyppigere forbrug af vanddrivende medicin er ældre personer særligt udsatte for at komme i væskeunderskud. Dehydrering forekommer hos ældre på institution, mens det tilsyneladende ikke er udbredt hos velfungerende, hjemmeboende ældre.
Ammende
Ammende kvinder har et øget væskebehov svarende til produktionen af modermælk. En produktion af modermælk på ca. 750 ml om dagen øger væskebehovet med 600-700 ml om dagen. Ammendes øgede væskebehov reguleres via en automatisk øget tørst.
| Relation til energi | Relation til kropsvægt | |
| Børn > 3 år | 0,25 ml pr. kJ | 65 ® 40 ml. pr. kg |
| Voksne | 0,25 ml pr. kJ | 30 ml pr. kg |
| Ammende | + 750 ml |
Eksempler
En Normalkost på 9 MJ giver 2400 ml væske.
Personen drikker 400 ml skummetmælk, 200 ml vand og får 50 ml letmælk på frugtgrøden. Desuden drikker personen 1 liter vand, kaffe og te – udover de drikkevarer der er opgivet. Det giver i alt 1650 ml væske fra drikkevarerne.
Dvs. at maden indeholder 750 ml væske som skal medregnes i den totale væskeindtagelse.
En Kost til småtspisende giver eksempelvis 2000 ml væske.
Personen drikker 300 ml ernæringstilskud, 200 ml sødmælk og får 25 ml piskefløde på frugtgrøden. Desuden drikker personen 1 liter vand, kaffe og te – udover de drikkevarer der er opgivet. Det giver i alt 1525 væske fra drikkevarerne.
Dvs. at maden indeholder 475 ml væske som skal medregnes i den totale væskeindtagelse.
Retningslinjer for væskeindtagelse
For raske kan følgende retningslinjer anvendes som en grov tommelfingerregel for væskeindtagelse pr. dag via drikkevarer:
- Børn: 1-1 ½ liter
- Voksne: 1-1 ½ liter
- Ældre: 1 ½ liter
Litteratur og links
Jespersen B & Rasmussen LS. Praktisk væske- og elektrolytbehandling. 2000.
Shils ME, Olson JA, Shike M (eds). Modern nutrition in health and disease. 8th edition 1994. Lea & Febiger.
Passmore R & Eastwood MA (eds). Human Nutrition and dietetics. 8th edition 1986. Churchill Livingstone.
Fagligt opdateret i 2016